Bare de ikke er kommet tilbage fra kirke endnu, tænker Sam, mens klasseværelses-døren vokser sig større og større. Han vil ikke. Knuden i maven bukker ham forover, så han kigger ned i gulvet. Bare hurtigt ind og ud. Sam går bag sin mor, da hun åbner døren ind til klassen.
Det er sidste skoledag inden juleferien, men når de andre vender tilbage i januar, bliver det uden Sam.
I klassen er der kaos, der er mennesker overalt. Nogle står på bordene og hiver guirlander ned fra lamperne, andre tager julepynt af opslagstavlerne. Sam har kendt de her mennesker, siden han var fem år og begyndte i eventyrklassen på den lille friskole. Nu er der ingen, der kigger på ham. Ingen, der siger noget til ham.
Sam skal væk herfra. Ikke bare til en ny skole på Mors, men helt væk. Alle ved, hvem Sam er, og hvis de ikke gør, får de det hurtigt at vide. Rygterne løber hurtigt på Mors, og alle steder er der mindst én, der kendte ham, før han hed Sam.
Sam tømmer sin kasse, mens mor og klasselæreren står og snakker ved siden af. Han spørger, hvor Sam nu skal hen. De vil prøve at finde en efterskole, han kan starte på efter nytår. Han ønsker dem held og lykke. Sam lægger de ubrugte hæfter på katederet og befrier bøgerne fra dinosaur-omslaget.
Da døren lukker efter ham, falder Sams skuldre ned, og han løfter hovedet. Nu skal han aldrig tilbage igen. Lige inden de når udgangen, råber en dreng fra 0. klasse efter ham:
”Du er transkønnet!”